Nordjyderne er vilde med at handle med aktier
Der bliver flere og flere aktionærer i det nordjyske. Hos Dansk Aktionærforening får de flere og flere medlemmer
Medlemsantallet i Dansk Aktionærforening er inden for de seneste 12 måneder vokset med 20 pct. fra 15.000 til 18.000 medlemmer.
I Nordjylland var der i 2001 1.089 medlemmer i foreningen. Det tal er i år 2007 steget til 1.347 - en stigning på 24 pct.
- Ikke blot oplever vi en flot medlemstilgang, men vi har i de sidste seks måneder også set en helt ny udvikling. Antallet af kvinder vokser, og gennemsnitsalderen på de nye medlemmer falder. Begge dele er glædeligt, siger DAF-direktør Claus W. Silfverberg.