LIGE NU:

Nordjydernes jul: Vis os, hvordan du holder juleaften

Hvordan bliver din juleaften i år? Det vil vi gerne se – for meget er usikkert i denne tid, men en ting er sikkert. Julen bliver ikke, som den plejer. Vi vil gerne vise nordjydernes jul i år, og derfor har vi brug for din hjælp.

Skal dansen om juletræet foregå med mundbind i år? Rykker I julesangene udenfor? Eller bliver I væsentligt færre end normalt?

Juleaften står for døren, og i år er mange familier nødsaget til at ændre på traditionerne på grund af coronapandemien. Det betyder, at julen i år kommer til at se meget anderledes ud end normalt i Nordjylland.

Det vil vi gerne dokumentere på TV2 Nord, men juleaften er den eneste dag på året, hvor alle medarbejdere har fri.

Derfor har vi brug for din hjælp! Del et billede eller en video på 10-30 sekunder, hvor du viser, hvad I gør anderledes i år og upload den enten i kommentarfeltet på TV2 Nords Facebookside eller send den til tv2nord@tv2nord.dk.

Hvis du vil læse mere om Sundhedsstyrelsens opfordringer til en juleaften i en coronatid, så kan du læse mere her.