Nordjylland- nu med den 11. største bank

På den ekstraordinære generalforsamling der blev holdt i Aalborg Kongres og Kultur Center torsdag aften, stemte aktionærerne for en ophævelse af stemmebegrænsningen.

Nørresundby Bank fremsatte en vedtægtsændring, således at én aktie giver én stemme. 98,62 af stemmerne stemte for.

Aktionærerne i banken vedtog altså ændringen.

Inden ændringen kunne en aktionær, uanset antallet af aktier i banken, ikke have mere end 11 stemmer. Sådan har det fungeret siden bankens start i 1898. Derfor mente man, at det var tid til fornyelse. Derudover ville man undgå, at mindre aktionærer kunne rotte sig sammen mod de større aktionærer.

Vedtægten blev torsdag aften ændret med et stort flertal. Det betyder, at banken nu er klar til at fusionere med Nordjyske Bank.

Fusionen forventes at ske på bankens sidste generalforsamling den 1.marts.

Sammenlægningen betyder, at banken får ca. 130.000 kunder.


Seneste nyt

fra Nordjylland