Nordjysk fagboss raser over bededags-indgreb: Opfordrer til at udelukke politikere til 1. maj

Formanden for FH Nordjylland er vred over regeringens valg omkring afskaffelsen af Store Bededag.

Fire lokale afdelinger under Fagbevægelses Hovedorganisation (FH) har besluttet at boykotte socialdemokratiske taler til deres arrangementer på Arbejdernes Kampdag 1. maj i år, og flere kan være på vej til at tilslutte sig. 

I FH Nordjylland lader de det være op til de enkelte lokalafdelinger, om de vil invitere Socialdemokratiet. 

Dog har formand Anna Kirsten Olesen, der selv har siddet i byrådet som socialdemokrat i Aalborg siden 1994, givet de 10 kommuner en opfordring med på vejen. 

- I år er lidt anderledes, da vi oplever, at den nuværende regering svigter os. Men det er sådan, at kommunerne selv bestemmer, hvordan de vil afholde 1. maj. De er dog blevet opfordret til at tænke sig om, hvad de gør, fortæller hun.

Selvom FH-formanden ikke som sådan kan påvirke kommunernes beslutning, regner hun alligevel ikke med at se nogle socialdemokrater på talerstolen i Nordjylland. 

- Jeg har ingen forventning om, at der nogen som helst steder vil komme folketingspolitikere på talerstolen, jeg tror bestemt, at man satser på nogle fagforeningstopfolk til at holde talerne rundt omkring, konstater hun.  

quote Man ikke skal true med at forlade partiet, man skal true med at blive

Anna Kirsten Olesen

Er både vred og skuffet

Grunden til at man flere steder i landet har valgt at udelukke Socialdemokratiet fra 1. maj skyldes regeringens afskaffelse af store bededag. 

- Jeg er vred, skuffet og ked af det. Det gør så ondt, understreger Anna Kirsten Olesen og fortsætter:

- De ting, vi normalt får til at lykkedes med den danske velfærdsmodel, sker ved at arbejdsgiver og arbejdstager taler sammen. Ved krisesituationer som corona har vi været vant til at sætter os sammen med regeringen. 

- Vi har overhovedet ikke været med til den snak om, at der i Danmark mangler arbejdskraft og økonomi i Danmark. Vi har ikke haft mulighed for at tage det ansvar, og det er jeg skuffet over. Det giver slet ikke mening, fastslår hun. 

Stadig meldt ind i partiet

På trods af Anna Kirsten Olesens følelser omkring regeringen på nuværende tidspunkt, så er FH-formanden stadig meldt ind i Socialdemokratiet. 

- Jeg har valgt at blive i partiet for at se, om jeg kan få indflydelse indefra. Mit motto har altid været, at man ikke skal true med at forlade partiet, man skal true med at blive, forklarer han. 

Hun har været byrådsmedlem i Aalborg Kommune fra 1994 til 2021. 



Seneste nyt

fra Nordjylland