Nordjysk hold vinder DM i gadefodbold

Et nordjysk hold kunne rejse hjem som danmarksmester, da der i weekenden blev afholdt DM i gadefodbold i København.

Det er ikke længere kun AaB, der kan kalde sig danmarksmester i fodbold. Lørdag endte det nordjyske hold Fishy Squishy som vindere, da DGI afholdt danmarksmesterskab i street soccer på Rådhuspladsen i København.

Fishy Squishy vandt i klassen for spillere over 16 år. Danmarksmesterskabet blev sikret med en finalesejr over The Dalgas Leopards, som sidste år stillede op for Nordjylland i turneringen.

Danmark er forsvarende europamester i gadefodbold, så niveauet ved DM er ganske højt.


Seneste nyt

fra Nordjylland