Nordjysk ja - trods alt

Falck-konflikten stopper lørdag

Et flertal af Falckredderne i Aalborg, Nørresundby, Dronninglund, Terndrup og Nibe har fredag stemt ja til Falck-forliget.

Men rigtig mange nordjyske reddere stemte nej. Blandt de 158 reddere sagde 85 ja tak, mens 66 stadig ikke er tilfredse med forliget, skriver Nordjyske.dk

Selv om mange også denne gang valgte at stemme nej, betegner fællestillidsmand for redderne i Nordjylland, Vagn Pedersen alligevel konflikten som en lille sejr.

- Men mange har følelsen af, at de ikke har fået indfriet de lønkrav, de havde. Og jeg er meget opmærksom på, at vi fra faglig side har en stor opgave i at fremme nej-stemmernes synspunkter.

Med forliget er Falckredderne sikret en årlig lønstigning på mellem 14.000 og 20.000 kroner de næste tre år.

- Det svarer til en lønstigning på 18 procent, hvilket er mere, end vi plejer at få, siger Arne Nielsen, formand for transportgruppen i 3F Aalborg.

Strejken slutter lørdag morgen.


Seneste nyt

fra Nordjylland