Nordjysk overlæge forsker i sammenhæng mellem kræft og PFAS

Overlæge Marianne Tang Severinsen fra Aalborg Universitetshospital undersøger mulig forbindelse mellem kræftsygdomme og PFAS.

I et nyt stort studie undersøger nordjyske forskere, om PFAS i drikkevandet, radon i undergrunden eller bestemte erhverv kan være blandt årsagerne til to frygtede kræftsygdomme.

Som overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital møder Marianne Tang Severinsen ofte spørgsmålet ”hvorfor mig?”, når hun må overbringe en patient diagnosen knoglemarvskræft (myelomatose) eller akut myeloid leukæmi.

- De to sygdomme rammer tilsammen omkring 450 personer årligt i Danmark, men vi ved kun meget lidt om årsagerne. Og selvom vi i Danmark er blevet mere bevidst om potentielt skadelige stoffer i miljøet, så ved vi ikke endnu, om de spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af for eksempel myelomatose og myeloid leukæmi, fortæller Marianne Tang Severinsen.

Geografiske hotspots mistænkes

En kortlægning af danske tilfælde af myelomatose og myeloid leukæmi tyder på, at der er bestemte områder i landet, hvor disse sygdomme er særligt udbredte, og som ikke kan forklares ved forskellig alder og kønssammensætning.

I det nye forskningsprojekt vil Marianne Tang Severinsen og kollegaer fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet derfor undersøge, om de geografiske hotspots for myeloid leukæmi og myelomatose kan skyldes farlige stoffer i nærmiljøet.

Fokus på PFAS

Blandt de stoffer, som er på forskernes liste over mistænkte syndere, er de berygtede flourstoffer – eller PFAS-stoffer – hvis langsigtede helbredseffekter bekymrer både fagfolk og borgere. Sammenhængen mellem PFAS og kræftsygdomme er dog dårligt belyst.

- PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har vist sig uhyre stabile og svære at nedbryde. Det betyder, at de med tiden ophobes i kroppen og kan måles i blodet, fortæller Marianne Tang Severinsen.

Flourstoffer blev for nogle år siden påvist i kød fra kvæg, som har græsset på arealer forurenet med stoffet PFOS fra brandøvelsesområder.

quote En større viden om sygdommenes årsager vil kunne afhjælpe den stigmatisering og skam, der kan opstå ved en kræftdiagnose, hvor patienter ofte spørger sig selv, hvad de kunne have gjort anderledes

Marianne Tang Severinsen, overlæge, Aalborg Universitetshospital

Udenlandske undersøgelser har ifølge overlægen vist en øget forekomst af myelomatose blandt brandmænd. Spørgsmålet er, om det skyldes PFAS, og det vil de nordjyske forskere nu finde ud af.

- Ved at undersøge data fra drikkevandsboringer vil vi undersøge, om der er en mulig sammenhæng mellem udbredelsen af flourstoffer i drikkevandet og den geografiske fordeling af sygdommene, siger Marianne Tang Severinsen.

Større viden er vigtig

Et andet stof, som forskerne vil undersøge, er det radioaktive stof radon, der findes i varierende mængder i den danske undergrund.

Endelig vil forskerne også rette fokus mod personer, der gennem deres arbejde er blevet udsat for potentielt skadelige stoffer, bl.a. benzen og pesticider. For selvom man allerede mistænker netop disse stoffer for at øge risikoen for myeloid leukæmi og myelomatose, mangler der entydig dokumentation.

- En større viden om sygdommenes årsager vil kunne afhjælpe den stigmatisering og skam, der kan opstå ved en kræftdiagnose, hvor patienter ofte spørger sig selv, hvad de kunne have gjort anderledes, siger Marianne Tang Severinsen.

Forskningsprojektet er planlagt til at vare over de næste fem år og er netop støttet med en bevilling på 5.239.000 kr. fra Sygeforsikringen "danmarks" Sundhedsdonationer.


Seneste nyt

fra Nordjylland