Nordjysk pige med til at skaffe VM-point

Aalborg-pigen Line Sigvardsen Jensen var med til at sikre Danmark det første VM-point til , da de onsdag spillede 1-1 mod de sydamerikanske mestre fra Colombia til U-17 verdensmesterskaber i New Zealand.

Foran næsten 7000 tilskuere kæmpede de danske piger med den 17-årige B52-spiller Line Sigvardsen Jensen i spidsen sig til et point mod de sydamerikanske mestre fra Colombia. Dagens kamp var det første for de danske piger til U-17 VM på North Harbour Stadium i Auckland.

Danmark kom bagud i første halvleg, men på en god fight i anden halvleg fik Danmark udlignet, og kampen sluttede 1-1.

Mens anfører og forsvarer Line Sigvardsen Jensen fik fuld spilletid måtte Pernille Ramlov også fra B52 i Aalborg se til fra udskiftningsbænken.

Dagens resultat betyder, at Danmark nu ligger på en delt andenplads med Colombia efter at Canada tirsdag slog New Zealand med 1-0. Danmark spiller næste kamp på lørdag den 1. november mod netop værterne fra New Zealand klokken 16.00 lokal tid.


Seneste nyt

fra Nordjylland