Nordjysk trafikforsker skal forsøge at bremse fartsyndere: - Det er ikke socialt uacceptabelt at få en fartbøde

Den nordjyske trafikforsker Harry Lahrmann står i spidsen for et forskningsprojekt, som skal forsøge at ændre bilisternes holdning til at køre for stærkt.

Det er ikke socialt uacceptabelt at sidde ved bordet til familiefrokosten og fortælle, at man har fået en fartbøde, men det ville det være, hvis man fortalte, at man havde kørt spritkørsel.

Sådan er opfattelsen af de respektive trafikforseelser forskellig, lyder det fra trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet. Han er derfor sammen med en forskergruppe blevet bevilliget fire millioner kroner af TrygFonden til et projekt, hvor forskerne skal undersøge, om det er muligt at ændre trafikanternes holdning til at køre for stærkt.

- Vi håber, at vi kan få den samme effekt som ved ulykker, hvor bilisten har drukket spiritus. For 30-40 år siden var det mere socialt acceptabelt at køre spirituskørsel, men det er det ikke i dag. Der har vi fået vendt trafikanternes opfattelse, fortæller Harry Lahrmann til P4 Nordjylland.

- I dag har vi det sådan, at hvis man får en fartbøde, så er det noget, man fortæller om ved frokostbordet. Det er ikke socialt uacceptabelt at få en fartbøde, og det vil vi gerne prøve at se, om vi kan ændre folks holdning til ved at fortælle folk, hvorfor vi har fartgrænserne, siger trafikforskeren.

Fartsyndere skal på kursus

Harry Lahrmann skal sammen med andre forskere fra BUILD på Aalborg Universitet og DTU Management i samarbejde med Rigspolitiet sammensætte et digitalt kursus til personer, som har fået en fartbøde.

I projektet vil bilister, der har fået en fartbøde, få tilbud om at deltage i et e-læringsprogram om fart og trafiksikkerhed. Efterfølgende bestemmes effekten ved at se, om deltagerne får færre fartbøder end en kontrolgruppe. Målet er 20.000 deltagere i hver gruppe.

I dag har vi det sådan, at hvis man får en fartbøde, så er det noget, man fortæller om ved frokostbordet. Det er ikke socialt uacceptabelt at få en fartbøde, og det vil vi gerne prøve at se, om vi kan ændre folks holdning til ved at fortælle folk, hvorfor vi har fartgrænserne, siger Harry Lahrmann.
I dag har vi det sådan, at hvis man får en fartbøde, så er det noget, man fortæller om ved frokostbordet. Det er ikke socialt uacceptabelt at få en fartbøde, og det vil vi gerne prøve at se, om vi kan ændre folks holdning til ved at fortælle folk, hvorfor vi har fartgrænserne, siger Harry Lahrmann.
Foto: TV2 Nord

- Jeg håber, at vi kan vise, at hvis man tager sådan et kursus, så får man større forståelse for, hvorfor vi skal overholde hastighedsgrænserne. Vi satser på at gå rationelt til værks og fortælle fartsynderne, hvor meget bremselængderne forøges, når man kører for hurtigt, og hvordan konsekvenserne bliver meget voldsommere, hvis man er involveret i en ulykke, hvor man kører for hurtigt, siger Harry Lahrmann til P4 Nordjylland.

Få oplever fart som et problem

Omkring 200 personer bliver årligt dræbt i trafikken i Danmark, og 35.000 behandles hvert år på danske skadestuer efter en trafikulykke.

- Vores forskning viser, at i fire ud af ti dødsulykker er fart en væsentlig faktor, men problemet er, at du som trafikant kan køre i rigtig mange år uden at blive involveret i en ulykke. Man kan godt overtræde hastighedsgrænserne hver eneste dag, uden at der sker ulykker, og så oplever man ikke problemet, siger Harry Lahrmann om baggrunden for, at det digitale kursus til fartsynderne kan have en effekt.

Projektet begynder med udvikling af e-læringsprogrammet, og forskerne forventer fra begyndelsen af 2021 at kunne tilbyde de første bilister, der har fået en fartbøde, at deltage i forsøget.


Seneste nyt

fra Nordjylland