Nordjyske jordemødre sendes til Vestafrika
Foto: TV2/Nord
Enestående arbejde styres af Falck og Børnefonden fra Aalborg.
I et nyt virksomhedssamarbejde vil Falck og Børnefonden træne et sundhedspersonale i det vestafrikanske land Benin i at assistere sikre fødsler, for at nedbringe mødredødeligheden. Samtidig skal lokalsamfundet uddannes i mor-barn-sundhed og førstehjælp. Projektet er det første af sin art.
Falck og Børnefonden rykker sig sammen ind i det vestafrikanske land de to kommende år. Virksomheden og organisationen er sammen om at uddanne beninsk sundhedspersonale og opgradere i sundhedsklinikker.
Deres mål med projektet er at skabe bedre rammer for fødsler og dermed nedbringe den høje mødredødelighed i Benin.
I alt skal 25 læger, jordmødre og sygeplejersker uddannes, så de kan træne ca. 160 ansatte på små sundhedsklinikker i otte landkommuner i Benin.
- Falck har nogle særlige erfaringer med at træne personale og arbejde på svært tilgængelige steder, hvor der mangler udstyr og moderne teknologi. Vi har store forventninger til samarbejdet, også fordi det bliver første gang, en dansk udvekslingsorganisation går sammen med en privat aktør på sundhedsområdet på den her måde, siger Bolette Christensen.