Nordjyske kommuner har lave børne-budgetter

En opgørelse af kommunernes udgifter til børnepasning viser, at de nordjyske kommuner bruger færre penge på at få børn passet

Der er stor forskel på, hvor mange penge de nordjyske kommuner bruger på at få passet børn i 0-5 års alderen. Det viser en kortlægning af kommunernes udgifter til børnepasning i 2013, som KORA står bag.

I Nordjylland bruger 10 ud af 11 kommuner få penge på dagtilbud, og deres udgifter til børnepasning ligger under eller når kun lige landsgennemsnittet på cirka 130.000 kroner per barn om året.

I Rebild kommune havde de i 2013 den laveste udgift til børnepasning. Her brugte de 97.479 kroner per barn. På Læsø havde de derimod den højeste udgift, for i 2013 lå deres udgift per barn på 159.949 kroner.

En af grundene til de store forskelle mellem kommunerne er, at nogle kommuner primært benytter dagpleje til de mindste børn. Dagplejen er nemlig oftest billigere end daginstitutioner.

- Der er også forskel i de politiske prioriteringer i kommunerne. Nogle kommuner har også valgt at have få, store integrerede institutioner med fælles ledelse, mens andre stadig driver mange små institutioner, siger Jacob Seier Petersen, projektleder hos KORA.

Undersøgelsen sammenligner også kommunernes udgifter til børnepasning med 2009, og det viser, at kommuner brugte lidt færre penge på at få børnene passet i 2013 end fire år tidligere.

Kommuner
Læsø159949
Morsø137220
Mariagerfjord128795
Hjørring124779
Aalborg120592
Vesthimmerland119834
Brønderslev115582

 


Seneste nyt

fra Nordjylland