Nordjyske kørelærere i demonstration

Lange ventetider får kørelærerne på baghjulene

Kørerlærerne i Aalborg og Nørresundby er trætte af lange ventetider på køreprøver. Der er ofte flere ugers ventetid på at få elever op til køreprøver, og det har nu fået kørerlærerforeningen til at arrangere en happening på fire hjul.

Kørelærerne kører i dag fra klokken 11.30 og en halv time fremad fra Køreteknisk Anlæg og ind til politigården i Aalborg.

Kørelærerforeningen mener, at man kan komme de lange ventetider til livs med et simpelt juridisk indgreb.

Løsningen er at ansætte civile prøvesagkyndige. P.t. bliver de prøvesagkyndige inden for politiet indkaldt som ekstra mandskab, når der fx er ballade på Nørrebro.
Derfor forsøger kørelærerne at råbe justitsministeren an.

Der er blevet stillet spørgsmål til ministeren tidligere, og, hun har bedt om udtalelse fra Rigspolitiet. Rigspolitiet svarede, at de mener, de er bedst til at være prøvesagkyndige, og det råd valgte Justitsministeren at følge.

- Der er allerede ansat et par civile prøvesagkyndige, det er jo ikke ulovligt, det er bare fordi hun Lene Espersen ikke vil. Det Rigspolitiet siger, de vil have, det får de også, siger formanden for Aalborg/Nørresundby Kørelærerforening Jens Madsen til TV2/Nord.

TV2/Nord er med på bagsædet - se mere klokken 19.30


Seneste nyt

fra Nordjylland