De nordjyske klima er lidt noget andet end resten af landet, og derfor vil en ny gødningslov ramme landmændene ekstra hårdt med tabt fortjeneste og ekstremt bureaukrati til følge. 

Det mener man i landbrugsorganisationen Agri Nord, der nu indkalder til møde om situationen. 

- De nye krav er helt urimelige, og den nye ordning rammer nordjyske landmænd ekstra hårdt, fordi vi generelt høster en til to uger senere end resten af landet, siger formand for Agri Nord Planteavl, Rene Lund Hansen. 

Baggrunden er nye, skrappe efterafgrøderegler, der er i høring til 18. december. Tidligere skulle efterafgrøder være stået inden 1. august og stå til den 20. oktober. Det nye er, at landmændene skal indberette så-datoen, og så skal eftergrøden stå otte uger, inden den kan destrueres.

- Det er en fordel, hvis man bor i det sydlige Danmark, for der høster man typisk 14 dage før, nordjyske landmænd sætter sig i mejetærskerne. Og så man har eksempelvis bedre mulighed for at få behandlet sin jord, så man kan blive klar til at så jord næste år, fortæller chefkonsulent Flemming Floor Jensen fra Agri Nord. 

Derfor frygter de nordjyske landmænd, at hvis efterafgrøder ikke får lov at stå så længe, skal der såes flere med en flergangsfaktor på. Og det vil koste på bundlinien mener de.

- En sådan ordning med ekstra efterafgrøder er sådan set på sin plads de år, hvor vejret betyder, at der er en sen høst i hele landet. Men vi nordjyder bliver ramt hvert år, fordi vi generelt høster senere end Syddanmark, siger Rene Lund Hansen. 

Den øgede mængde efterafgrøder giver nordjyderne en lang række ulemper. Det kommer i første omgang til at koste ekstra at etablere de ekstra efterafgrøder. Dertil skal lægges en manglende indtjening, da efterafgrøderne blokerer for etableringen af vintersæd, mener konsulenten. 

- Det kan nemt koste 2-3.000 kroner pr. hektar at have vårafgrøder i stedet for vinterafgrøder. På den måde bliver vi straffet for, hvor vi bor. Vi kan jo først så efterafgrøderne, når vi har høstet, vurderer Flemming Floor Jensen.

Loven lægger op til, at efterafgrøder må destrueres otte uger efter etablering. Det er i og for sig positivt, vurderer chefkonsulent Flemming Floor Jensen, Agri Nord. Det giver nemlig en mere fleksibel ordning, der tager hensyn til vejret, fremfor datoen i kalenderen. Men den fleksible løsning har en alvorlig slagside, mener han.

- Den betyder, at landmanden skal indberette såtidspunkt for hver enkelt mark. Måske allerede 31. august eller 10. september, lyder det til. Det er ekstremt bureaukratisk, og for os på planteavlskontoret i Agri Nord kan det sagtens betyde op til 20.000 ekstra indberetninger, siger chefkonsulenten.

Situationen og udsigten til bureaukrati og en skæv konkurrencesituation får nu organisationen til at indkalde landmændene til et regionalt møde 28. november, hvor problemstillingen er sat på som tema.