Nordjyske landmænd pløjer, hvor de ikke må

Danmarks Naturfredningsforening i Aalborg raser over, at landmændene opdyrker områder der er naturfredede.

Danmarks Naturfredningsforening får generelt flere og flere henvendelser om ulovlige opdyrkninger af arealer, der juridisk set burde være beskyttet af Naturbeskyttelsesloven.
På det seneste er naturbeskyttede ferske enge i en ådal vest for Nibe blevet grøftet og pløjet. Og få kilometer derfra er arealer få meter fra Limfjordens bred ved Sebbersundbroen blevet pløjet og ligger nu sorte ved den blå fjord.
Begge områder er beskyttet af paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven, der skal sikre de geografisk set mindre, men vigtige naturområder

- Vi har anmeldt de aktuelle overtrædelser til Aalborg Kommune. Det er mit indtryk, at mange landmænd nu tager fat på at kultivere små beskyttede naturområder, fordi de sidste år med regeringens velsignelse havde held til at lægge stort set alle danske brakarealer under plov, siger Søren Chr. Jensen, der er formand for de rundt regnet 5.000 medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Aalborg.
- Der er absolut ingen undskyldninger for at dyrke beskyttet natur. Landmændene har pligt til at sætte sig ind i reglerne. Det plejer de at være gode til, når det handler om tilskudsordninger. Så må man også kunne læse Naturbeskyttelsesloven, siger formanden for DN i Aalborg


Seneste nyt

fra Nordjylland