Nordjyske rengøringsassistenter og deres kolleger i resten af landet går til Folketinget for at få sat en stopper for flere nedskæringer i bekæmpelsen af snavs på sygehusene.
Pia Larsen har i syv år gjort rent på Aalborg Universitetshospital Nord i Reberbansgade. Hun har været i alle afdelinger og er nu alvorligt bekymret for hygiejnen.
- Kvaliteten er blevet en anden, især i de seneste år. Det er anderledes i forhold til, da jeg startede herude, siger Pia Larsen.
Det er ifølge Pia Larsen især de såkaldte kontaktpunkter, der ikke længere kan blive gjort 100 procent rene hver gang. Det gælder for eksempel håndtag, stikkontakter, sengegelænder og håndvaskarmaturer. Det vil sige alt det, patienten rører ved.
- Tempoet er blevet så højt, at man ikke kan nå at gøre det så grundigt som før. Så der bliver flere og flere bakterier på sygehusene. Jeg har det dårligt, når jeg går hjem og ikke er helt sikker på, at jeg fik det hele med. Flere af mine kolleger er da også stoppet på grund af det høje tempo, siger Pia Larsen.
Line Frank Poulsen har en datter på tre år, der er indlagt med leukæmi. Hun er tit på hospitalet og har bemærket, at rengøringspersonalet løber stærkere.
Jeg har en syg datter uden immunforsvar og kan ikke lade være med at tænke, om rengøringen spiller nogen rolle for den virus, hun har fået
- Det er klart, at de ikke kan nå det hele, når der ikke er mere tid, siger Line Frank Poulsen.
Familien ligger for tiden på isolationsstue, fordi datteren har fået en virus. Moderen kan ikke lade være med at tænke på, om besparelserne på rengøringen har noget med den virus at gøre.
- Jeg har en syg datter uden immunforsvar og kan ikke lade være med at tænke, om rengøringen spiller nogen rolle for den virus, hun har fået, siger Line Frank Poulsen.
Rengøringsassistenterne var for nylig i Folketinget for at fortælle sundhedsudvalget om deres situation. For Lene Krabbe Dahl, næstformand i den offentlige gruppe i 3F Aalborg, er det afgørende, at politikerne dropper det nye krav om to procents effektivitet.
- Først og fremmest skal politikerne forstå, at buen er spændt. Vi kan ikke mere. Tal viser jo, at der hvert år er 20.000 danskere, der får en infektion på sygehuset. Mellem 1000 og 3000 dør af infektionen. Det hele skyldes selvfølgelig ikke dårlig rengøring, men jeg er ikke i tvivl om, at samfundet kunne spare penge, hvis vi i hvert fald sørgede for at den kernedel var i orden på sygehusene. Det er jo der, det hele starter. Vi må have en ordentlig hygiejne på sygehusene, siger Lene Krabbe Dahl.