Nordmand skabte panik på Læsø (opd. kl. 15.15)
En beruset nordmand skabte i aftes panik på havet ved Læsø. Søværnets Operative Kommando lokaliserede sejlbåden, og sendte politiet ud for at undersøge situationen.
Nordmand stærkt beruset
Nordmanden var på sejltur med sine tre børn på 5, 7 og 13 år.
Børnene ringede hjem
Han drak sig stærkt beruset på turen og det fik børnene til at ringe til deres mor, som befinder sig i Norge.
Søværnets Operative Kommando
Hun kontaktede Nordjyllands Politi, der i samarbejde med Søværnets Operative Kommando i helikopter fik lokaliseret båden 4 sømil nord for Læsø.
Politiet sendt ud
Herefter blev en betjent sendt ud med båd fra Læsø for at undersøge situationen omborg på båden.
Pure opspind
Men det var falsk alarm. Det viste sig nemlig at faderen var pinlig ædru.
Nordjyllands Politi, har ikke noget bud på, hvor mange penge aktionen kostede. Men det er langt fra småpenge.
Vagthavende Aage Petersen anslår, at det koster cirka 50.000 kroner, bare at sende helikopteren i luften.
Skideballe
Den norske familie kommer dog ikke til at betale noget af den. Men drengen fik en stor skideballe.