Nørresundby Bank afleverer flot regnskab

Bankens resultat for årets første ni måneder er det bedste i fem år.

Nørresundby Bank har afleveret regnskab for årets første ni måneder, og er selv godt tilfredse. På bundlinjen står et resultat på 86,3 millioner kroner. Det er 22 procent bedre end sidste år.

Banken har siden sidste årsregnskab blandt andet trimmet udgifterne til personale og administration. Mere præcist bruger banken 8 millioner mindre på denne post.

Banken fastholder sine forventninger om et årsresultat i niveauet 140-160 millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland