Seneste nyt

fra Nordjylland

Nu er det officielt! Nordjyske ringborge er optaget på unik liste

Vikingeborgen Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Aggersund er netop blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Den prestigefyldte udnævnelse sker sammen med tre andre danske ringborge: Trelleborg ved Slagelse, Borgring ved Køge og Nonnebakken i Odense.

Udnævnelsen skete søndag eftermiddag i byen Riyadh i Saudi Arabien, hvor Verdensarvskomitéen har holdt møde. Det har taget 15 dage at tage endelig stilling til, hvorvidt ringborgene skulle indlemmes i det fornemme selskab.

Fyrkat ved Hobro er den anden af de to nordjysk ringborge, der nu officielt kan kalde sig verdensarv.
Fyrkat ved Hobro er den anden af de to nordjysk ringborge, der nu officielt kan kalde sig verdensarv.
Foto: Esben Mauritsen

Listen tæller i forvejen mere end tusind lokationer i verden, som alle betragtes som bevaringsværdige. Blandt andet Den Kinesiske Mur, det indiske mausoleum Taj Mahal i Indien og Venedig i Italien.

I Danmark har vi i forvejen syv steder med på den anerkendte verdensarvsliste.

Arbejdet med at få vikingefæstningerne på listen har været 16 år undervejs.

VIDEO: Her afsløres det, at Nordjylland er med på UNESCOs liste: