Nu kan du indstille årets nordjyde

25. april kårer TV2 Nord årets nordjyde - en person, der gør en særlig indsats for at hjælpe andre - og du kan indstille din ven, din far, eller hvem du end synes fortjener prisen nu.

25. april 2019 gentager TV2 Nord succesen fra 2017 og 2018 og kårer sammen med resten af Nordjylland Årets Nordjyde.

Men inden vi når så langt, skal vi have fundet nogle nominerede, der kan være med i kapløbet om den fornemme titel, statuetten, der følger med, samt 50.000 kroner i præmiepenge. 

Selve showet er flyttet fra Musikkens Hus i Aalborg til Vendsyssel Teater i Hjørring, men ellers er alt ved det gamle. Vi har sørget for musik og underholdning fra øverste hylde, og du kan blandt andet glæde dig til at se Folkeklubben, Hjalmer, Niels Hausgaard, Merete Mærkedahl og Nordjysk Pigekor.

Hele showet bliver sendt direkte på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk.

Prisen Årets Nordjyde gives til en eller flere personer for den ekstraordinære indsats for at hjælpe andre, men rammerne er vide, og det er helt op til dig at begrunde, hvorfor netop den eller de personer du indstiller, skal vinde prisen.

For at komme ind til indstillingsblanketten, skal du følge linket her


Seneste nyt

fra Nordjylland