En ny afgift skal få landmændene til at bruge færre og mildere midler, når de kører i marken for at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter. Det mener regeringen, der bebuder et lovforslag om en helt ny afgiftsmodel i løbet af et par måneder.

Baggrunden for forslaget er ny viden, der antyder, at landmændenes brug af sprøjtemidler i stigende grad belaster miljøet og sundheden.

- De seneste ti års borgerlige politik har været katastrofal. Landmændenes brug af sprøjtemidler er kun gået én vej, og det er op, op, op, siger miljøminister Ida Auken (SF) til Berlingske.

- V og K benyttede sig kun af frivillige aftaler med landbrugserhvervet, men enhver kan se, at princippet om frivillighed er slået fejl. Der er kun en løsning tilbage, og det er en pesticidafgift, der får landmændene til at ændre adfærd. Vi skal have landbruget til at sprøjte mindre.

Højest på de værste midler

Nye tal fra Miljøstyrelsen viser, at landmændene sprøjter deres afgrøder mere og mere, selv om målet har været det modsatte, nemlig at de skulle køre færre gange i marken med sprøjten.

Landbruget har argumenteret med, at en stigning i forbruget ikke nødvendigvis giver en større miljøbelastning, hvis bekæmpelsen af ukrudt og insekter sker mere skånsomt.

Men nu indikerer den nyeste viden fra Miljøstyrelsen, at det øgede forbrug faktisk også øger miljø- og sundhedsbelastningen. Derfor kommer regeringen med en differentieret afgift, der er højest på de værste midler og omvendt.

- For fremtiden skal vi have landmændene til at vælge de mildeste pesticider til at slå ukrudt og skadedyr ihjel. Det skal bidrage til at sikre rent drikkevand og rig natur,« siger Ida Auken til Berlingske.

K støtter en omlægning af afgift

Men ifølge de Konservatives miljøpolitiske ordfører, Benedikte Kiær (K), er der ikke tale om, at den nye regering pludselig kommer og redder miljøet med et helt nyt redskab.

- Vi arbejdede allerede med en differentieret afgift under den borgerlige regering. Så Ida Auken tager bare tråden op efter vores forarbejde. Det er der ikke den store nyskabelse i, siger hun og uddyber:

- Det afgørende er, at omlægningen af pesticidafgiften bliver udformet så intelligent, at den ikke får den modsatte effekt af den tiltænkte. Hvis danske landbrugsprodukter bliver så dyre, at de ikke kan afsættes, risikerer vi, at vi kommer til at importere udenlandske produkter med et højere indhold af pesticider end de danske. Jeg støtter principielt en omlægning af pesticidafgiften, hvis den bliver fagligt velunderbygget og tjener formålet om et reducere miljø- og sundhedsbelastningen.

Landmændene frygter skævvridning

Formanden for organisationen Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, siger, at han principielt støtter en omlægning af pesticidafgiften - fra at ligge på forbruget, til at den retter sig efter miljøbelastningen.

- Forbruget af pesticider siger ikke noget om miljøbelastningen, derfor har vi selv argumenteret for en omlægning, siger Niels Jørgen Pedersen og tilføjer:

- Men når det gælder afgrøder som kartofler, frugt og grønt, er det vigtigt, at afgiften ikke bliver for høj, så det rammer rene, danske produkter på bekostning af importerede med pesticidrester. Så har man opnået det modsatte af det, man ville.

Landmændene skal ændre adfærd

Formanden for organisationen Landbrug og Fødevarer vil ikke kommentere oplysningen fra Miljøstyrelsen om, at det øgede forbrug af pesticider også har medført en øget miljøbelastning.

- Jeg kender ikke det faglige grundlag for den vurdering, siger Niels Jørgen Pedersen.

Hvis landmændene sprøjter videre som hidtil, vil omlægningen af afgiften give et samlet provenu på 1,2 milliard kroner.

Men forventningen er, at landmændene ændrer adfærd og bruger færre pesticider, så provenuet kun bliver det halve, skriver Berlingske.