Der findes ikke et gravsted på en kirkegård, hvor Diana Gry Olesen kan gå hen, når hun savner sin mor. Moren døde pludseligt sidste år, og Diana arvede alle hendes planter og blomster. Diana har sat et billede af sin mor ved den arvede stuebirk, og det er her, hun nu sætter sig for at tænke på sin mor. 

For Diana Gry Olesens mor er ikke begravet noget sted. Hendes aske er i stedet blevet spredt til søs.

- Det er hendes sted, vi har i stedet for en gravplads. Det var jo min mors ønske at blive spredt ud over havet. Det har det altid været. Jeg tror, at det var, fordi hun ikke ønskede, at vi skulle have en gravplads at tage os af og betale for, siger Diana Gry Olesen fra Sindal.

Misforstået hensyn

Diana Gry Olesens mor er langt fra den eneste, der har fravalgt et gravsted. 

Krematorierne i både Hjørring og i Aalborg melder, at der er stor stigning i interessen for askespredning. Ifølge Danske Krematoriers Landsforening bliver otte procent af dem, der bliver kremeret, spredt over havet. 

I 2012 var der 80 urner fra Aalborg Krematorium, der blev spredt over vand. I 2017 var det steget til 182.

Når de afdøde er blevet kremeret, står asken hos bedemanden, indtil den skal spredes. Hos Hejslet Begravelsesforretning i Sæby står der lige nu syv urner, som alle skal spredes ud over havet.

- Det stiger. Hver uge kommer der nogen, der skal have skrevet sidste vilje om askespredning, siger bedemand Frank Hejslet.

I følge bedemanden bunder ønsket om askespredning ofte i, at den afdøde vil spare de efterladte for en udgift til gravsted og vedligehold.

- Kirkegårdene er blevet dyrere. Man kan jo sagtens spare 7000-8000 kroner ved at vælge askespredning på havet. Man skal bare huske at tænke på, at de efterladte bagefter kan føle, at de mangler et sted, de kan gå hen, når de vil mindes den afdøde, Det kan godt nogle gange være et misforstået hensyn, siger Frank Hejslet.

En fisker hjalp til

Dianas bror spurgte flere Hirtshals-fiskere, om de ville sejle familien ud, så det kunne sprede asken. Fisker Ib Dalsgaard Andersen sagde ja. Sammen sejlede de ud en kold decemberdag.

- Vi sejlede bare lige så stille ud. Jeg spredte asken, og så kastede familien nogle blomster ud. Det var meget uhøjtideligt. Jeg ville ikke have noget for det, men de gav mig en æske chokolade og lidt penge til at dække mine udgifter til brændstof, forklarer Ib Dalsgaard Andersen.

Aske må spredes på åbent hav eller i fjorde. For at få tilladelse fra begravelsesmyndigheden skal den afdøde have skrevet det ned på forhånd, eller pårørende skal bevidne, at det var den afdødes ønske.

Diana opfyldte sin mors ønske. Men i dag har hun det med svært med det, for datteren savner et gravsted.

- Det er sådan lidt surrealistisk at hælde sin mor ud i havet, siger Diana Gry Olesen.

- Det er for at have et sted, hvor man kan gå hen og besøge hende. Havet, det deler hun jo med en masse andre. Jeg mangler lidt et personligt sted, hvor jeg kan gå hen, tilføjer Diana.