LIGE NU:

Ny forening skal hjælpe udsatte børn i Mariagerfjord

Søndag den 8. juni afholdes der stiftende generalforsamling for Støtteforeningen Broen.

Støtteforeningens formål skal hjælpe udsatte børn i Mariagerfjord Kommune. Det gælder både børn af alkoholikere og narkomaner, og børn der kommer fra svage familier. Ifølge tal fra Socialministeriet lever 70.000 danske børn i en familie, hvor mindst en eller begge forældre er ude i et stof- eller alkoholmisbrug.

Det er planen at foreningen skal hjælpe børnene med et aktivt fritidsliv. Støtteforeningen vil betale for børnenes klub-kontingent, og udstyr, så de kan dyrke sport i en lokal forening, og dermed forhåbentligt sikre, at børnene får et bedre liv uden misbrug og kriminalitet.

For at foreningen kan blive en realitet. skal der vælges en bestyrelse, og der er også brug for en masse frivillige ambassadører, der vil hjælpe med kontakten til de unge.
Initiativtagerne Pernille og Maria Roth håber. at alle interesserede vil møde op til den stiftende generalforsamling på Restaurant da Vinci i Hadsund, hvor alle er velkomne.