Ny kortlægning: Så mange milliarder bidrager de nordjyske virksomheder til samfundet med

Dansk Industri håber at kortlægningen kan sætte fokus på samspillet mellem erhvervslivet og velfærdssamfundet.

Et stærkt samfund har brug for stærke virksomheder. Sådan lyder det fra Dansk Industri, der har lavet en opgørelse over, hvor meget virksomheder og deres medarbejdere bidrager med til velfærden i form af skatter og afgifter – et såkaldt velfærdsaftryk.

Analysen viser, at virksomheder i hele Danmark bidrager med 550 milliarder kroner om året, hvilket er cirka halvdelen af alle de penge, det offentlige hvert år bruger på at holde samfundet i gang.

- Velfærdssamfundet skal jo finansieres. Det bliver finansieret af erhvervslivet, men vi kan heller ikke undvære velfærdssamfundet. Så vi vil godt highlighte, at hvis virksomhederne skal levere nogle skatteindtægter, så kan det kun lade sig gøre, hvis medarbejdere kan få passet deres børn, komme på sygehuset og så videre, siger Henrik Hagens som er næstformand i Dansk Industri i Aalborg.

- Der har været talt meget om infrastruktur. Det er et område, der er dyrt, og der er der nok nogle, som vil mene, at vi kunne spare nogle penge på de her infrastrukturprojekter. Men infrastrukturen er også en del af det at drive et velfærdssamfund. Derfor føler vi, at der er behov for at sætte fokus på, at vi har brug for det.

Af de 550 milliarder kroner, som virksomhederne på landsplan leverer, bidrager de 11 nordjyske kommuner med 39,3 milliarder kroner.

- Vi håber, der kommer en positiv dialog om, at det her ikke skabes ved en mands værk. Det skabes ved en samhørighed mellem erhvervslivet og de aktører, der ellers er for at få velfærdssamfundet til at fungere, siger Henrik Hagens.

Kommune
Rebild6.4001,7
Vesthimmerland9.3002,4
Brønderslev6.2001,7
Jammerbugt7.3001,8
Aalborg54.20016,1
mariagerfjord11.2003,3
Frederikshavn13.8003,9
Hjørring14.0003,9
Læsø4000,1
Thisted11.0003,2
Morsø4.9001,2
I alt138.70039,3

 


Seneste nyt

fra Nordjylland