Ny rytter til Team Concordia

Team Concordia Forsikring Himmerland har sikret sig Sebastian Black.

Den 23-årige Sebastian Black skal i fremtiden træde i pedalerne hos Team Concordia. Han kommer fra det største svenske hold, Team Cykelcity, som han har haft stor succes for. I 2009 blev det til seks sejre, heriblandt en samlet sejr i Swedish Cup, og 13 podiepladser i alt. Det skriver Team Concordia i en pressemeddelelse.

I 2010 vandt han også Swedish Cup samt en andenplads i de svenske mesterskaber. 

- Jeg har valgt Team Concordia, da jeg altid har set op til dansk cykelsport og de danske rytteres aggressive cykelstil. Med Concordias satsning i 2012 var valget let, da løbskalenderen og organisationen rundt om holdet er meget seriøs med den erfarne René Wenzel i spidsen, udtaler Sebastian Balck

Også manager Mogens Kristensen er glad for, at den svenske rytter har valgt Danmark og Team Concordia

- I Sebastian Balck får vi er særdeles dygtig og sejrsvant rytter. Hans meritter taler for sig selv, så der er ingen tvivl om, at det er en rytter, som vi vil komme til at høre meget til i den kommende sæson, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland