Ny sæson i Svømmeligaen sikret
Foto: Jens Strandberg
Maria Pedersen fra Aalborg Svømmeklub var med til at sikre klubben en ny sæson i ligaen, da hun sluttede på en 3. plads i 50 m. bryst.
Ved et velbesøgt DM for hold, der i week-end'en blev afviklet i Aalborg, sluttede Aalborg Svømmeklub på en samlet 5. plads, hvilket må siges at være mere end godkendt. Aalborg rykkede op i ligaen sidste år.
Før sidste stævneafsnit lå Aalborg komfortabelt foran Lyngby og Farum, der kæmpede om at undgå 7. pladsen, som var ensbetydende med en nedrykning til 1. division.
Efter søndagens sidste løb kunne man konstatere, at Farum næsten på målstregen sikrede sig endnu en sæson i ligaen på bekostning af Lyngby. Sammen med Lyngby rykker tillige AGF og Odense ned i 1. division.
Dansk mester for hold blev Elitesvøm Esbjerg foran VAT og Sigma.
Nye hold i Svømmeligaen bliver Køge, Swim Team Midtjylland og GI-40 Hermes.