Ny slæbebåd i Aalborg

Bugserbåden Hugin bliver skiftet ud med nye kræfter. Bestla hedder den nye båd.

Den nye bugserbåd Bestla har en kapacitet på 32 ton mod den gamle bugserbåd Hugins 17 ton.

- En bedre bugserkapacitet har altid været et ønske fra havnens side, og da Svitzer samtidig har set denne mulighed for at forbedre servicen i Aalborg, kom aftalen på plads. Aalborg Havn bliver anløbet af stadig flere større skibe og pramme, og med Bestla liggende fast i Grønlandsbassinet side om side med havnens egen Alba bliver behovet for tilkald udefra reduceret, siger havnekaptajn Peter J. Petersen.

Hugin blev leveret fra Aalborg Værft i 1980.


Seneste nyt

fra Nordjylland