Ny Spar Nord-direktør

Overtager chefstolen for bankens storkundeområde

Esben Kjeldsen er udnævnt til ny direktør for Spar Nord Banks Storkundeområde, der udover bankens Storkundeafdeling tæller bankens Private Banking-afdeling for formuende kunder.

Esben Kjeldsen afløser Niels Arnold Lund, der efter syv år som direktør for Storkundeområdet har valgt at forlade banken for at arbejde med certificering og uddannelse af bestyrelser som direktør hos Board Governance i Aalborg.

Esben Kjeldsen, der er 43 år, blev direktør for Spar Nord Århus i 2002. Med udgangspunkt i Århus har han stået i spidsen for bankens ekspansion i det østjyske.

Med jobskiftet til Storkundeområdet træder Esben Kjeldsen også ind i Spar Nord Banks kreditkomite, og i bestyrelsen for Finans Nord A/S, der er et af bankens datterselskaber.

Esben Kjeldsen overtog jobbet som direktør for Storkundeområdet i Spar Nord Banks hovedsæde i Aalborg primo august.


Seneste nyt

fra Nordjylland