Ny svømmehal på vej til Aars

Der har i flere år været snak om en ny svømmehal i Aars, og nu er man kommet et skridt tættere.

Fonden for Sparekassen Himmerland har ønsket at etablere et samarbejde med Vesthimmerlands Kommune for at få iværksat en plan for en ny svømmehal i Aars. 

Det skriver lokaltindblik.dk. 

Fonden investerer 200.000 kronermed for at få processen i gang. Pengene skal bruges til at få lavet skitsemateriale og en projektbeskrivelse. Derudover stiller fonden også en ekstern rådgiver eller arkitekt til rådighed.

Byrådet har takket ja til håndsrækningen, og Kultur- og fritidsudvalget kan nu se frem til at få præsenteret tre modeller til en ny svømmehal til foråret.

Der er ikke taget stilling til placering af en ny svømmehal, ligesom der heller ikke er fundet finansiering til opførelse af en sådan. 

Der har dog i flere år været tale om, at den gamle svømmehal i Aars har begrænset restlevetid, og der er blevet brugt en del resurser på at udbedre skader.


Seneste nyt

fra Nordjylland