Ny TUBA afdeling i Aalborg

 Ny TUBA afdeling i Aalborg

TUBA Danmark åbner et nyt terapi- og rådgivningstilbud for unge og voksne børn af alkoholafhængige.

Den nye afdeling der åbner i Aalborg fredag den 21. september er det syvende af slagsen siden Blå Kors åbnede den første afdeling i København i 1997.

På trods af stor indsats på området, lykkes det kun at finde frem til en meget lille procentdel af de børn der vokser op med alkoholafhængige forældre eller pårørende. Det er først når børnene bliver ældre at de indser at de har brug for hjælp. Mere end 90 procent af TUBA's brugere oplever en positiv forandring.

- Terapien i TUBA er et tæt samarbejde mellem terapeuten og den unge. Der er tale om et ligeværdigt samarbejde, hvor en ung sammen med en moden, nærværende voksen får mulighed for at udforske sig selv og sin tilværelse og ad den vej få kompetencer til at bryde den negative sociale arv, fortæller Jesper Kurdahl Larsen, leder af TUBA, i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland