Foto: Pressefoto

Ny undersøgelse afslører: Så mange bor tæt på deres barndomshjem

Over halvdelen af danskerne har under 50 kilometer fra deres hjem til deres barndomshejm, men mange har også meget langt.

Undersøgelse på undersøgelse har vist at vi danskere er en flok hjemmefødninge - og at vi nordjyder i højere grad end vores øvrige landsmænd, enten aldrig forlader det område, vi er født i eller vender tilbage til vores hjemstavn, når vi bliver voksne.

Den virkelighed bakkes op af en ny undersøgelse lavet af Epinion for ejendomsmæglerkæden Nybolig. Ifølge den har over halvdelen - 56 procent, for at være præcis - under 50 kilometer fra deres nuværende hjem til deres barndomshjem.

Omvendt viser undersøgelsen dog også, at andelen af danskere, der har mere end 100 kilometer til deres barndomshjem er stor - 28 procent må ud på en længere rejse for at komme hjem til mors kødgryder. Og denne gruppe er formentlig voksende, vurderer Nyboligs direktør Peter J. Mattsen.

- Over 70 pct. af de unge tager i dag en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og andelen, der søger mod de videregående uddannelser, herunder universiteterne, vil ret sandsynligt ikke blive boende i den by, hvor de opvokset på grund af de store transportafstande, og efter endt studium vil flere også arbejde i de store byer, så det er klart vores forventning, at vi vil se flere, som vil etablere sig langt fra den by, hvor er er født og opvokset, udtaler direktøren.

80 procent af nordjyderne er født i Nordjylland

I Nordjylland er fire ud af fem borgere, født i landsdelen - og det er langt flere end i mange andre landsdele.

I december sidste år besøgte TV2 Nord en julefrokost i Vrå. Her havde Inger Marie Kristiansen, som hun altid gør, inviteret familien. Og 24 af de 25 gæster bor selv i Nordjylland. Ja faktisk bor tre af Inger Marie Kristiansens fire børn inden for en radius på 500 meter fra deres mor - og den sidste skal i år bygge hus på nabogrunden.

Mød familen her:

02:40

79 procent af dem, der bor i Nordjylland i dag, er også født her. Det er den største andel i landet.

Luk video