Nyd den solrige søndag: Mandag bliver en våd fornøjelse

Sara Maria Franch-Mærkedahl giver dig de næste dages vejr. Og der er både gode og dårlige nyheder.

Efter at solen lørdagen igennem har gemt sig bag byger, der har klædt Nordjylland i et fint hvidt snedække, brænder den igennem søndag i de sene formiddagstimer.

Det kan Sara Maria Franch-Mærkedahl fra TV 2 Vejret berette.

- Der er en risiko for at dagen starter med tåge som bliver til lavthængende skyer, men solen brænder igennem til sidst, lyder det.

Temperaturerne kommer i det meste af landsdelen til at ligge på eller lige omkring frysepunktet, men i Thy kan termometeret snige sig helt på på fem grader.

Og det er med at nyde solen, mens den er der.

Mandag bliver en våd og grå fornøjelse, når en front skal passere.

- Hvornår regnen kommer er endnu usikkert, men det kommer helt sikkert mandag inden tirsdag igen bliver en solrig dag, siger Sara Maria Franch-Mærkedahl.


Seneste nyt

fra Nordjylland