Nye afgifter koster fjernvarmeforbrugerne
Foto: Tv2nord.dk
Fjernvarmeforbrugerne rammes hårdt af nye afgifter.
Ifølge Dansk Fjernvarme vil de nye afgifter koste en almindelig fjernvarmeforbruger 1.500-3.000 kr. årligt. Varmen fra Løgstør Fjernvarmeværk stiger med 15%, hvilket svarer til ekstra 2.092 kr. pr. forbruger. [b] [/b]
En almindelig fjernvarmeforbruger må regne med at skulle af med flere tusinde kroner ekstra om året for sin varme. Ikke fordi det bliver dyre at producere fjernvarme men fordi fjernvarmen bliver brandbeskattet, mener Dansk Fjernvarme.
- De nye afgifter på NOx og forsyningssikkerhed er "fjernvarmeafgifter", hvor malkemaskinen sættes på fjernvarmeforbrugerne. Afgifterne rammer skævt, og de rammer tilmed dem som i forvejen betaler afgifter - ikke de, der i dag slipper, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.
Afgifterne rammerne ikke boligejere med individuelle varmepumper, brændeovne, træpillefyr og biooliefyr.
Små fjernvarmeværker kommer til at mærke udgifterne hårdest.
- Skal der lægges afgifter på varmeforbruget, så skal de ramme alle, så man ikke skævvrider konkurrencen, påpeger Kim Mortensen. Måden at gøre det på er ved at flytte beskatningen fra brændslerne til slutforbruget. Hos de boliger, som har individuelle løsninger, bør der indføres en form for "skorstensafgift". Kun derved kommer alle til at betale.