Nye rejsevejledninger: Kun to lande er åbne for ikke-nødvendige rejser

Kun to lande er åbne for ikke-nødvendige rejser, efter Udenrigsministeriet torsdag eftermiddag opdaterede deres rejsevejledninger.

På torsdagens pressemøde med Udenrigsministeriet, blev det meldt ud, at næsten hele verden nu er orange ifølge myndighedernes nye rejsevejledninger. Det betyder, at kun to lande er åbne for ikke-nødvendige rejser. 

Ikke-nødvendige rejser til det meste af Tyskland frarådes

Undtagen Slesvig-Holsten fraråder myndighederne nu alle ikke-nødvendige rejser til Tyskland. Derudover frarådes rejser til Cypern og Letland samt Øresundsregionen i Sverige.

Det betyder, at danskerne nu kun må rejse til Norge og Grækenland og en række svenske regioner.

Sådan lyder de nye opdaterede rejsevejledninger, som udenrigsminister Jeppe Korof og og direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger gav danskerne en status på på dagens pressemøde.

Nye rejserestriktioner gælder fra i dag

Erik Brøgger fortalte på pressemødet, at danskere kan gøre deres ferie færdig trods nye rejsevejledninger, som træder i kraft i dag.

– Man gør sin ferie færdig, og så tager man hjem i god ro og orden, lød det fra Erik Brøgger.

De nye restriktionerne gælder ikke-nødvendige rejser.

Jeppe Kofod: - Vi kan se, at det er alvorligt

Udenrigsminister Jeppe Kofod gjorde klart, at det er en alvorlig situation, som Danmark og Europa står i.

- Vi kan se, at det er alvorligt. Det er ikke os, der lukker muligheden for at rejse, det er coronasmitten, sagde Jeppe Kofod og henviste til, at smitten stiger rigtig mange steder i Europa og i resten af verden lige nu.

- Anden bølge af coronasmitten har ramt med en kraft, som vi er nødsaget til at forholde os til.


Seneste nyt

fra Nordjylland