Nye TV2/NORD-huer
Redaktionen bag Tv2/nords populære serie Genbrugspladsen er blevet bestukket af en seer!
En venlig seer har broderet et par huer med TV2/NORD-logo, eksklusivt til de to medarbejdere på TV2/NORD, der producerer det populære program Genbrugspladsen.
En lille nyhed fra egne rækker.
En trofast seer med egen broderivirksomhed, Per Christiansen fra Broderi Abildgaard i Bindslev, har broderet huer til TV2/NORD-holdet bag vores program Genbrugspladsen.
De to herrer, Jesper Bo Winther og Ivan Johan Hansen, er så glade for huerne med TV2/NORDs nye logo, at de oven i købet havde dem på onsdag morgen, da de mødte på arbejde.
I dag arbejder Jesper og Ivan på afsnit nummer fem om Genbrugspladsen, som er fra Bindslev. Det var her de to tv-folk mødte Per Christiansen med et trailerlæs affald.
Flere kolleger har efter sigende sendt misundelige blikke efter de nye huer.