Nyhederne får nye sendetider

Fra 2. januar får dine regionale nyheder på TV2 nye sendetider.

Fra den 2. januar får du en ekstra regional nyhedsudsendelse på TV2.

De regionale middagsnyheder er tilbage, og på alle hverdage sender TV2/Nord en kort nyhedsopdatering kl. 12.11 på TV2.

De øvrige regionale udsendelser får nye sendetider. De korte nyheder kl. 16.05 flytter til 17.15, og nyhederne kl. 18.10 kommer fra den 2. januar kl. 18.05.

De regionale reklamer klokken 19.30 flytter ned efter nyhederne. Det betyder, at TV2/Nord fra 2. janaur går på med nyhederne på TV2 præcis kl. 19.30.

De sene nyheder kl. 22.20 bevarer det nuværende sendetidspunkt, men udsendelsen udvides med tre minutter.

På TV2/Nords egen kanal er den regionale nyhedsopdatering hver time klokken halv fra 9.30-23.30 tilbage fra mandag den 7. januar.


Seneste nyt

fra Nordjylland