Nykårede mestre kommer til Frederikshavn

Europamestrene fra Norge skal spille deres gruppekampe på næsten-hjemmebane i Frederikshavn.

Søndag vandt det norske kvindelandshold i håndbold endnu et mesterskab, og efter en finalesejr over Spanien kan de nu kaldes sig europamestre. Om et år skal de forsøge at opgradere den titel til verdensmestre, og her skal en stor del af indsatsen gøres i Frederikshavn og Arena Nord.

Danmark er til december vært ved næste års VM-slutrunde, hvor en af værtsbyerne bliver Frederikshavn, og da Norge med søndagens sejr allerede har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne.

- Det er vi rigtigt glade for i VM's organisationskomité og jeg er 100 procent sikker på, at glæden deles i Frederikshavn samt blandt de tusindvis af nordmænd, vi glæder os til at kunne byde velkommen til verdensmesterskaberne om præcis et år, siger formand for Dansk Håndbold Forbund Per Bertelsen.

De øvrige værtsbyer er Herning, Kolding og Næstved.


Seneste nyt

fra Nordjylland