Nyt center for velfærds- teknologi

Aalborg Kommune indviede mandag regionens første velfærdsteknologiske center.

I dag åbnede Aalborg Kommune Center for Velfærdsteknologi. Centret skal give mulighed for at borgere, hjælpere og plejepersonale kan stifte bekendtskab med de seneste, teknologiske hjælpemidler.

- Jeg synes, det er så vigtigt, at folk, der har en funktionsnedsættelse kan komme ud og prøve, hvordan virker de her nye teknologier, hvordan virker de på mig. Så kan man bedre forestille sig, om det er noget, man kan bruge hjemme hos sig selv, siger leder af Aalborg Kommunes Hjælpemiddeldepot, Inga Fryd.

Der er hjælpemidler af en hver art og størrelse - både højteknologiske og de helt lavpraktiske. Centret er det eneste af sin slags i Nordjylland og rummer blandt andet en lille lejlighed, hvor mange af hjælpemidlerne kan afprøves.

- Jeg synes, det kunne være rigtig spændende, hvis vi kan sætte Aalborg på landkortet, hvis der kunne kommer tilrejsende og sige, hvad er det, vi kan i Aalborg, er det noget, vi kan lære noget af, siger Inga Fryd.


Seneste nyt

fra Nordjylland