Et særligt scoringssystem til at vurdere risikoen for blodpropper hos patienter med hjerteflimmer har i et studie fra Aalborg Universitetshospital vist sig også at kunne anvendes på patienter med hjertesvigt.

Opdagelsen er et vigtigt skridt i retningen mod at give lægerne et bedre grundlag for at kunne bestemme, om en patient med hjertesvigt bør sættes i forebyggende blodfortyndende behandling for at minimere risikoen for blodpropper.

- Når en patient får konstateret forkammerflimmer - ofte kaldet hjerteflimmer, bruger lægerne en slags scoringssystem til at vurdere risikoen for slagtilfælde, altså blodpropper i hjernen. Risikoens størrelse er afgørende for, om patienten bør sættes i blodfortyndende behandling eller ej, forklarer forsker og ph.d.-studerende ved Tromboseforskningsenheden på Aalborg Universitetshospital, Line Melgaard.

Hun har i et forskningsprojekt afprøvet, om samme scoringssystem - der i øvrigt bærer det lidet mundrette navn CHA2DS2-VASc - kan bruges på patienter med hjertesvigt, men som ellers har en normal hjerterytme.

- Ret overraskende har metoden vist sig ikke bare at fungere på denne patientgruppe, men også at disse patienter blot skal have 1-2 yderligere komponenter på CHA2DS2-VASc-scoren opfyldt, før de sandsynligvis også vil have gavn af blodfortyndende behandling, fortæller Line Melgaard.

Dermed stiller Line Melgaard og kollegers opdagelse spørgsmål ved den nuværende praksis, hvor hjertesvigtpatienter med normal hjerterytme ikke tilbydes blodfortyndende behandling.

- Når man ikke behandler i dag, skyldes det, at selvom vi ved, at blodfortyndende behandling nok reducerer risikoen for blodpropper hos disse patienter, så øger det også risikoen for blødninger. Men med den viden vi har nu, har vi nu et værktøj til at finde ud af, om den enkelte patient er i særlig risiko for blodpropper og bør tilbydes forebyggende blodfortyndende behandling.

Da Line Melgaard præsenterede de nye resultater på en stor europæisk konkres for hjertemedicinere i sensommeren, indbragte det hende en 'Young Investigators Award', og resultaterne blev af fagfolk beskrevet som 'big news' - altså store og vigtige nyheder, der kan få stor betydning for mange patienter.

- Det er næppe alle hjertesvigtpatienter, som vil have gavn af blodfortyndende behandling. De er ofte ældre og meget dårlige, og god blodfortyndende behandling er kompliceret og kan være krævende for patienterne. Derfor kunne næste skridt være et større studie, hvor vi ser nærmere på, specifikt hvilke komponenter i CHA2DS2-VASc-scoren, der udgør de største risikofaktorer for blodpropper, så vi kan blive endnu skarpere på, hvilke patienter, der bør sættes ind over for.

Line Melgaard er uddannet i medicin med industriel specialisering fra Aalborg Universitet, og er i gang med sit ph.d.-studie ved Tromboseforskningsenheden på Aalborg Universitetshospital.

Fakta om hjertesvigt:

Hjertesvigt er en alvorlig tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blod med den nødvendige ilt og næring ud i kroppen er utilstrækkelig. Blodet bliver i stedet ophobet i lungerne eller i kroppen, hvilket vil føre til åndenød og et nedsat funktionsniveau.

I visse tilfælde kan hjertesvigt behandles med en særlig pacemaker, men langt de fleste patienter vil skulle behandles medicinsk, med mindre den bagvedliggende årsag kan kureres. Ofte kan en effektiv medicinsk behandling bremse sygdommen og forbedre livskvaliteten betydeligt.