Ishockey-holdet fra Odense Bulldogs har rigeligt med matchbolde for at komme i DM-finalen.
Tirsdag aften vandt fynboerne hjemme 3-2 over AaB Ishockey.
Dermed bragte Bulldogs sig foran med 3-0 i kampe og mangler nu kun en enkelt sejr mere for at vinde semifinaleserien.
Nordjyderne var ellers foran 1-0 i Odense, inden Bulldogs kom foran 2-1.
AaB fik udlignet, men Andreas Sundin sørgede for stor fynsk jubel, da han blev matchvinder i tredje og sidste periode.