Teateroplevelseshuset skal erstatte det nuværende Vendsyssel Teater og den kommunale musikskole. Arbejdet omkring et helt nyt og unikt teater har stået på gennem flere år - og det har især været diskuteret hvor det skulle ligge. Men nu er det blevet besluttet, at teatret skal bygges der hvor rutebilstationen i dag er. Vendsyssel Teater og ikke mindst teaterdirektør Peter Schrøder har været en af hovedkræfterne bag det kommende nye teater.
Og så er det i øvrigt, med undtagelse af Operahuset og Skuespilhuset i København, første gang i mere end hundrede år at Danmark får et nyt teater bygget helt fra bunden.