Meningerne er mange om størrelsen på den erstatning som minkavlerne har fået, men ifølge professor Per Nikolaj Bukh på Aalborg Universitet rammer aftalen en god balance.
Fungerende erhvervsminister Morten Bødskov (S) præsenterede mandag aften den indgåede aftale om kompensation til minkavlerne.
Aftalen har været længe ventet, siden alle minkavlere blev bedt om at slå deres mink ned tilbage i november 2019.
Sidenhen har mange haft en mening om, hvorvidt kompensationen er for lidt, for meget eller lige tilpas. Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er økonom på Aalborg Universitet er aftalen rimelig.
- Når erhvervet har været i underskud i nogle år forinden, så skal man ikke lægge det til grund. Det skal jo ses over et længere perspektiv og der synes jeg ikke, at den her aftale stiller dem bedre end man kan forvente. Så det er en rimelig aftale, der ikke indeholder noget gaveelement, siger Per Nikolaj Bukh.
Ifølge ham får hovedparten af minkavlerne større erstatning, at de har gæld. Han peger dog på den svaghed ved aftalen, af den enkelte avler ikke nødvendigvis får den kompensation, man skal have, hvilket går mest ud over dem, der får en lille kompensation. Samlet set kan minkavlerne dog være tilfredse.
- Jeg mener faktisk, at den her aftale er etableret på et meget fornuftigt grundlag. Det er nogle gode driftsøkonomiske beregninger, der ligger til grund for det. Og man ser det over et længere perspektiv, så hele aftalegrundlaget er ganske udmærket.
Per Nikolaj Bukh forklarer aftalen
- Når man ser den erstatning, som avlerne får, så består den af tre komponenter. Der er både det, der vedrører nedslagtningen og det driftstab, man har i 20 og 21. Og så er der den langsigtede effekt som kompensation for nogle driftsindtægter – som drejer sig om hvor mange mink, man har – i forhold til skindpris og hvilke produktionsomkostninger, man har. Så er der så en resterstatning for den restværdi, man har i 2030 af produktionsapparatet. Det er de tre komponenter tilsammen, som giver erstatningen.
- Når man har beregnet det driftstab, man skal have erstattet, så ser man på skindpriserne ti år tilbage. Så får man både de usædvanlige gode år lige efter finanskrisen og nogle af de dårlige år de senere år. Og så tager man det bedste år væk og det dårligste år væk, så det giver en udjævning, der er meget rimelig.