Økologi hitter - både ved forbrugere og landmænd

Vi hiver økologiske vare ned af hylderne som aldrig før, og den øgede efterspørgsel får flere landmænd til at omlægge til økologi.

Mælk, grøntsager og kød, forbrugerne elsker økologiske vare. I Nordjylland blev der i 2016 lagt 34% flere økologiske vare i indkøbskurven. I 2017 eksploderede salget af økologiske vare, sådan beskriver mejerigiganten Arla, det i hvert fald i en pressemeddelelse. Den øgede efterspørgsel af økologiske vare får flere landmænd til at kigge mod økologien.

- I Agri Nord har vi set rigtig mange her henover vinteren, der ønsker et omlægningstjek, for at se om økologi er noget for dem, og om det er noget, der kan forbedre deres bundlinje, siger formand, Carl Christian Pedersen.

For mange landmænd kan det faktisk betale sig at lægge om til økologi. Der er nemlig en langt højere indtjening på de økologiske vare. Eksempelvis får en økologisk landmand lige nu næsten en krone mere pr. liter mælk end en konventionel landmand.

En af dem der har været med på økologi-vognen længe, kan kun nikke genkendende til at økologi giver en pænere bundlinje.

- Stabil indtjening, det er det økologien har givet os. De sidste 10 år har vi haft en stabil indtjening noget over, hvad det konventionelle landbrug har kunne gøre, siger den Bjarne Kjærgaard, der er økologisk landmand i Storvorde.

Hvis det står til politikerne, skal vi have endnu flere landmænd. Regeringen og DF har nemlig afsat mere end en milliard kroner til omlægning af konventionelle gårde i løbet af de næste to år. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland