Olieudslip i Aalborg Øst

Aalborg Beredskabscenter blev kaldt ud til et udslip i Aalborg Øst.

Der har angiveligt været et mindre olieudslip her til morgen i Romdrup Å ved Klippevej i Aalborg Øst. Beredskabet blev kaldt til stedet, men kunne kort efter konstatere, at situationen ikke var alvorlig, og olieudslippet blev overladt til Aalborg Kommune.

- Vi kørte ud og kiggede på det og kunne konstatere, at der lå en tynd oliefilm på overfladen af Romdrup Å, der har udløb helt ude forbi Grønlandshavnen for enden af Aalborg Havn, siger indsatsleder Peter Reinau ifølge NORDJYSKE.

TV2/Nord skrev tidligere, at udslippet var hos virksomheden Skanska Asfalt A/S, men dette er ikke korrekt. Skanska Asfalt prioriterer bæredygtig udvikling og miljømæssige hensyn højt, og de har ikke noget med udslippet at gøre. TV2/Nord undskylder og beklager fejlen.


Seneste nyt

fra Nordjylland