LIGE NU:

Ondt i udviklingen: Småbyer trækker det korteste strå

En ny redegørelse fortæller sort på hvidt, at udviklingen i landets små samfund halter langt bagefter de større byer. Bedre lånemuligheder er vejen frem, mener erhvervsministeren.

Skoler lukker. Huse står tomme. Sygehuse nedlægges.

De små byer i Danmark har selv inden coronakrisen haft det svært. Samfundene længst væk fra landets store byer bokser nemlig med de største udfordringer.

Det viser Erhvervsministeriets årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.

I de større bykommuner er bruttonationalproduktet pr. indbygger (tal, der fortæller hvor meget landets produktion er værd på et år) steget med omkring 14 procent siden 2005. I de øvrige kommuner er BNP’et blot steget med 10 procent.

Tal, der ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) langt fra er tilfredsstillende.

- I Danmark skal der være lige muligheder for at skabe sig en god tilværelse for ens familie, uanset hvor man bor. Desværre har mange års centralisering skubbet landdistrikterne ud på et sidespor, og den udvikling skal vi have vendt, kræver ministeren.

Også på skoleområdet trækker de små byer det korteste strå. Langt flere skoler i de små samfund bliver lagt sammen, så flere skoler end i de større byer lukker.

Redegørelsen viser også, at 20 sygehuse er lukket fra 2007 til 2019. I stedet samles behandlingerne på store supersygehuse.

Og så står mange huse gabende tomme rundt omkring i landdistrikterne.

I Nordjylland er Læsø blandt de hårdest ramte. Her står mere end hver fjerde helårsbolig uden beboer.

quote Det er en meget uholdbar situation, at virksomme danskere ikke kan starte virksomhed eller købe deres drømmehus, fordi de bor på landet.

Simon Kollerup, erhvervsminister (S)

Minister opretter mailboks

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) er en del af løsningen bedre lånemuligheder for danskere, der drømmer om et liv i udkantsdanmark.

- Det er en meget uholdbar situation, at virksomme danskere ikke kan starte virksomhed eller købe deres drømmehus, fordi de bor på landet. Det er et problem, vi ser igen og igen, og konsekvensen er, at byerne udvikler sig, mens vores landdistrikter går i stå, siger Simon Kollerup (S).

Erhvervsministeren har nu oprettet en særlig mail-postkasse, hvor danskerne kan skrive til, hvis de selv oplever problemer med at få lov at låne penge til en bolig.

I skrivende stund har 80 danskere sendt en mail. Og det er vigtigt for at få belyst problemet, mener erhvervsministeren.

- Problemet starter med mørketal, for lige nu har bankerne ingen tal, som viser problemets omfang. I første omgang skal vi derfor have danskerne i tale. Vi skal snakke med alle dem, som måske godt kan låne penge i banken, men som ikke må købe drømmeboligen på grund af dens beliggenhed. Danmark skal være et land med lige muligheder for alle, og derfor skal vi simpelthen have løst låneudfordringerne i landdistrikterne.

Hos Balance Danmark, en partipolitisk uafhængig organisation, mener formanden, at fornyet fokus på uddannelsesområdet kan styrke Danmarks udkantsområder.

- I dag ligger 81 procent af alle videregående uddannelsespladser i de fire store byområder. Det tal skal ned, hvis vi skal have skabt et Danmark i bedre balance. Vores råd til hele Folketinget er derfor, at man vedtager en politisk plan og strategi for et decentralt Uddannelsesdanmark, hvor udbuddet af videregående uddannelser i langt højere grad tager udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så vi får de erhvervsmæssige styrkepositioner, der varierer fra område til område, til at spille bedre sammen med uddannelserne, siger Kim Ruberg.

Andel ubeboede boliger ud af den samlede boligmasse - i 2020:

Ubeboede boliger defineres som boliger uden tilknyttet CPR-nummer opgjort den 1. januar. Statistikken er baseret på Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og det Centrale Personregister (CPR).Kilde: Danmarks Statistik samt Erhvervsministeriets egne beregninger.
Ubeboede boliger defineres som boliger uden tilknyttet CPR-nummer opgjort den 1. januar. Statistikken er baseret på Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og det Centrale Personregister (CPR).Kilde: Danmarks Statistik samt Erhvervsministeriets egne beregninger.