Operakometen Paul Potts kommer til Aalborg

Den engelske ex-telefonsælger synger i Skovdalen 18. maj 2008.

Den tidligere generte telefonsælger Paul Potts tog verden med storm, da han blev opdaget ved talentshowet "Britain's Got Talent". Videoklippet gik sidenhen verden rundt via internetsiden youtube.com.

Nu kommer verdenstjernen til Aalborg. Lige siden Paul Potts vandt talentkonkurrencen har Ernst Trillingsgaard, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, arbejdet på at få den nye operastjerne til Aalborg.

- Da vi også så, hvordan hele verden via YouTube opdagede den engelske operakomet, gik vi i gang, men hele Europa har jo budt ind på Paul Potts, så det er blevet lidt dyrere at få ham til Aalborg, end jeg i første omgang regnede med, siger Ernst Trillingsgaard i en pressemeddelelse.

Billetsalget går i gang fra mandag den 17. september kl. 10.


Seneste nyt

fra Nordjylland