Foto: TV2/Nord

Ordblinde strømmer til undervisning

På fire år er antallet af kursister på de nordjyske ordblindekurser firedoblet.

Ordblinde voksne strømmer til gratis kurser, hvor de kan få hjælp til ord og bogstaver. Ifølge de nyeste tal fulgte 1.813 nordjyder i løbet af et år ordblindeundervisning. Fire år tidligere var tallet 464 kursister. Der er altså sket en firdobling. Det fortæller P4 Nordjylland.

Specialkonsulent Gitte Orlowitz fra Region Nordjylland mener, at stigningen skyldes, at det ikke længere er så tabubelagt at være ordblind, som det har været.

- Tidligere har det været lidt tabubelagt. Det har været flovt. Både over for en selv og man ville ikke vise det over for omgivelserne, at man var ordblind. Derfor har man ikke søgt hjælp, siger hun til P4 Nordjylland.

Stigningen kan også skyldes, at flere og flere arbejdspladser stiller større krav til medarbejdernes læse- og skrivefærdigheder, og endelig har nye computerprogrammer revolutioneret hjælpen.

På landsplan har udviklingen næste været den samme som i Nordjylland. Ifølge de nyeste tal fra skoleåret 2010/2011 fulgte 20.575 et ordblindekursus. Fire år tidligere var tallet 5.922