Øremærkede penge bruges ikke
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Kun to nordjyske kommuner bruger de penge, der i efteråret blev øremærket til flere pædagoger i daginstitutionerne, fortæller DR Nordjylland.
En aftale mellem KL og regeringen kastede en halv milliard kroner i hænderne på kommunerne, hvoraf de 48 millioner kroner havnede i Nordjylland. Men kun 14,5 millioner kroner er reelt brugt til bedre normeringer. Det viser en opgørelse fra pædagogernes fagforening, BUPL.
- Det, synes vi, er enormt beskæmmende, siger formand Liselotte Thomsen til DR Nordjylland.
Mariagerfjord og Læsø Kommuner har som de eneste brugt de penge, de fik afsat.
Fem kommuner har brugt en nogle af pengene, mens alle Aalborgs 17,4 millioner og Hjørring Kommunes 5,3 millioner er udmøntet andre steder end aftalt.
- Det er skandaløst, og langt fra godt nok, mener Liselotte Thomsen.