Otte måneders fængsel til bordelmutter

Retten i Aalborg dømte en 34-årig kvinde fra Letland otte måneders fængsel for omfattende bordeldrift i Nordjylland. Det skriver NORDJYSKE Medier.

Seks af de otte måneders fængsel blev gjort betingede. Den 34-årige lettiske kvinde nægtede sig skyldig i rufferi, og kvinden udbad sig i følge NORDJYSKE Medier betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Den 34-årige kvinde blev dømt for omfattende bordeldrift i Dybvad og Grindsted i perioden fra 1. august 2004 til 13. marts i år, hvor hun blev anholdt.

Kvinden havde adskille kvinder fra Baltikum til at arbejde for sig på bordeller i de Dybvad og Grindsted.


Seneste nyt

fra Nordjylland