OW Bunkers konkurs efterlader skibe og sømænd i rum sø
Foto: (Arkivfoto)
To OW Bunker-skibe efterladt på havet i kølvandet på konkurs. Besætningen savner information om, hvad de skal.
To af OW Bunkers skibe ligger for anker i dansk farvand. Besætningen på skibene er fanget i en stor erhvervsskandale med konkursen i OW Bunkers.
Ifølge Børsen er det tankskibet OW Copenhagen i Østersøen ud for Møn mellem Danmark og Sverige samt søsterskibet, det 90 meter lange tankskib OW Aalborg ligger tilsvarende for anker på en position syd for Skagen.
De to skibe er ud af OW Bunkers flåde på omkring 30 skibe. Besætningerne ved tilsyneladende ikke hvad de skal, og har ikke anden information, end hvad de "kan læse på selskabets hjemmeside".
- Besætningen har det okay, men vi venter på at få nærmere besked fra vores ejer. Vi håber at få yderligere information fra rederiet i morgen, siger kaptajnen om bord på fra OW Copenhagen til Børsen.
Kaptajnen ønsker ikke sit navn frem, men oplyser til Børsen, at 10 primært danske og polske søfolk er om bord.