Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På skærmen i 25 år - Ingrid har interviewet en tyr, dronningen og alt derimellem

- Jeg har et ønske om ikke at komme langt væk fra håndværket og journalistikken, siger den aalborgensiske tv-vært og chefredaktør fra Gjøl.

I over to årtier har "Ingrid fra TV2 Nord” dækket historierne fra landsdelen. Det er blevet til syv kommunalvalg, et interview med vores majestæt - og tyren Daddy for bare at nævne et par eksempler.

Der skal meget til at slå Nordjyllands egen tv-darling, Ingrid Buch, ud. 

Om det så er politikere, der taler udenom i kommunalvalgsdebatterne, en fuldvoksen tyr eller polske sømænd.

Selvom det ikke er til at se det på de lyse lokker, er det blevet til 25 år foran kameraet i rollen som reporter og studievært - og i de senere år også uden kamera på i rollen som chefredaktør.

Hun er klar til at gå gennem ild og vand for mediehuset og kollegerne.

Tino Pedersen, chefredaktør, TV2 Nord

"Humoristisk, uhøjtidelig og meget flittig," lyder beskrivelsen af Ingrid, hvis man spørger stationens administrerende direktør, Mikael Justesen:

- Hun har en stor andel i mange af vores succeser, ikke mindst med de programmer vi har produceret til TV2, siger Mikael Justesen og fortsætter:

- Ingrid er ambitiøs, ordholdende og har et meget stærkt journalistisk kompas. Det har hun erhvervet sig gennem mange år som reporter, vært og redaktør.

Det er ikke hver dag, man får en tyr på besøg i studiet. Men det gjorde Ingrid Buch og Morten Pedholt i 2015 i programmet "Nordjylland Live":

Tyren Daddy var på vej til dyrskue, men skulle da lige forbi studiet først.

Vendte hjem til Nordjylland

Vi er i 1995. En 26-årig Ingrid Buch er på reportage fra stævnen af det polske sejlskib Pogoria:

- Det frie liv til søs er andet end saltvand og springende delfiner, lyder det, før der bliver klippet brat til en toiletkumme.

Den korte 90'er-frisure sidder lige i skabet, og tonen er frisk og bramfri, da hun på engelsk spørger sømændene ud om toilet- og badeforhold til havs.

Sådan var det i starten af karrieren på TV2 Nord. Men den unge, aalborgensiske kvinde skulle lige prøve kræfter som reporter på det landsdækkende medie TV 2 i Odense, før Nordjylland - og kærligheden - trak hende hjem igen.

Ingrid interviewer mandskabet på det polske skib Pogoria og lægger ud med en mindeværdig start.

- Da min mand friede til mig, arbejdede jeg på TV 2 i Odense, men jeg kunne mærke, at det ikke var i Odense eller på Fyn, jeg havde lyst til at slå mig ned, fortæller Ingrid Buch. 

- Der er jeg nok meget nordjyde og har stærke bånd til min familie, så jeg ville tilbage til Nordjylland og til TV2 Nord, hvor jeg tidligere havde arbejdet.

Og så kunne nordjyderne ellers følge 90'er frisuren gro ud, mens Ingrid Buch gennem årene voksede fra ung reporter til studievært, redaktør og erfaren chef.

Om Ingrid Buch:

  • Har været gift med Per Harder Højbjerg i 24 år. Per arbejder også på TV2 Nord.
  • Har boet i Gjøl lige så længe, men er født og opvokset i Aalborg.
  • Har to børn, Ingeborg på 21 og Carl på 23. De bor begge i Århus.
  • Begyndte på TV2 Nord første gang i 1994 og lavede lige en afstikker til TV 2 i Odense, før hun kom tilbage i 1996.
  • Inden da var hun først på Herning Folkeblad og dernæst Vendsyssel Tidende.
  • I 2016 kunne hun også føje titlen "chefredaktør" til sit CV.

Stor kærlighed til arbejdspladsen

- Skal jeg fremhæve én meget markant ting ved Ingrid, så må det blive hendes helt ekstreme loyalitet og dedikation til TV2 Nord, siger Tino Pedersen, der er chefredaktør på stationen og har kendt tv-værten siden studietiden. 

Efter Journalisthøjskolen startede de begge i praktik på avisen Vendsyssel Tidende. Og de seneste fem år har de arbejdet tæt sammen om ledelsesopgaverne.

- Det er nogle gange mit indtryk, at der kun er én ting udover hendes egen familie, som optager Ingrid mere end tv-stationen og kollegerne. Han hedder Olav og er en lille firbenet, 12 år gammel charmetrold af en hund. Olav får ikke bare masser af kærlighed fra jubilaren, men også ufatteligt mange gåture langs med vandet i Gjøl, siger Tino Pedersen. Foto: Privatfoto

- Hun er klar til at gå gennem ild og vand for mediehuset og kollegerne. Hun melder sig på broen, når det kniber med bemandingen, og så står hun om nogen vagt om TV2 Nords ry og rygte, fortæller Tino Pedersen.

Direktør Mikael Justesen stemmer i:

- Man er aldrig i tvivl om, at hun elsker Nordjylland og nordjyderne, siger han.

Ingrid bragte et nostalgisk smil frem på Dronning Margrethes læber med en over 50 år gammel indkøbsseddel under et interview i 2007:

Interviewede dronningen

Én af de oplevelser, Ingrid Buch selv har fremhævet som noget, hun husker som "sjovt og lidt specielt" i sin tv-karriere, var da hun interviewede Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Det skete, da dronningen udstillede nogle af sine egne værker på Vitskøl Kloster i 2007. Med indlevelse og nærvær fik den nordjyske tv-vært majestæten til at trække på smilebåndet og tænke tilbage på sine barndomsminder fra egnen. 

Ingrid havde nemlig fået fat i en gammel indkøbsseddel, Dronning Margrethe havde skrevet, da hun var lille.

Jeg er blevet, fordi TV2 Nord er en rigtig god arbejdsplads både journalistisk og kollegialt.

Ingrid Buch

- Hun var meget sød og meget nem at snakke med. Så jeg synes ikke på den måde, at hun var svær at komme ind på livet af, husker Ingrid Buch tilbage under et interview et par år efter.

Det er måske ikke tilfældigt, at det lige var hende, der lavede det interview. Mogens Jørgensen,  journalist gennem 33 år på TV2 Nord, betegner Ingrid som "en kæmpe royalist". 

- Vi har altid kaldt hende vores kongelige hofleverandør. Det kan hun også godt lide, siger han.

- Ingrid har altid været en god kollega. Hun er dygtig og kan sine ting, sådan en man godt kan læne sig op ad, siger Mogens Jørgensen, der ses i midten her på billedet sammen med adm. direktør Mikael Justesen og Ingrid Buch til stationens 30års fødselsdag. Foto: Foto: Henriette Maj Pedersen
- Ingrid kan lide at være velforberedt. Hun er meget professionel, og som chef taler hun til én i en ordentlig tone. Når vi snakker sammen privat i telefon, varer samtalen som regel altid nøjagtig en halv time. Det er den tid, der tager for os at vende verdenssituationen, fortæller tv-vært og journalist Zita Hvid, der også har været over to årtier på Nord.

Mere ansvar som nyhedschef

Efter 20 år som medarbejder på TV2 Nord, valgte Ingrid Buch at tage springet og takke ja til at blive chefredaktør og en del af husets ledelse. 

- Det kan i sig selv være en meget vanskelig øvelse at gå fra at være medarbejder, kollega og god ven med mange gennem årene, til at være chef og til at være en af dem, som også skal være med til at træffe svære beslutninger, siger Tino Pedersen, der deler ansvaret som chefredaktør med hende.

Ingrid var også i en årrække tillidsmand på mediet.

- Alligevel er det lykkedes hende at skifte til et chefjob med succes og på en måde, så der står stor respekt om hende i huset, siger Tino Pedersen.

Mikael Justesen er også glad for, at Ingrid Buch klatrede opad på ledelsesstigen.

- Personligt sætter jeg stor pris på hendes kolossale dedikation og ansvarlighed, både over for de mennesker hun er chef for, de opgaver hun skal løse og TV2 Nord som arbejdsplads, siger han. 

Plejer stadig skærmtækket

Hvad er det så, der har fået den nu 52-årige tv-vært til at blive hængende på det regionale medie i alle de år?

- TV2 Nord er en rigtig god arbejdsplads både journalistisk og kollegialt. Og i stedet for at skifte job har jeg jo nok søgt udfordringer ved at arbejde med mange forskellige genrer og funktioner på samme arbejdsplads, siger hun. 

Nyhedslive fra kommunalvalget i 1997:

Og Ingrid Buch vil blive ved med at søge tilbage til skærmen, selvom hun også er chef.

-  Jeg vil gerne rokke ved det klassiske chefbillede af, at så kommer man kun til at sidde bagved et skrivebord og administrere. Hvis man skal springe til en gang imellem i værtsjobbet, så skal man også holde det ved lige, slutter hun.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.


Turisme: Overnatninger i oktober redder en sløv sommer

Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.

- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.

Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.

- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.

I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.


Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival

Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.

Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.

For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.

Men det er der en god grund til.

- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.

Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.

Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.

Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.

- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.


Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer

Foto: Paw Gosmer

En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.

Fra 10 millioner til 400.000.

Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.

Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os

Paw Gossmer

Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.

Dyrepasserens rejse

I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.

Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.

Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.

Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.

- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.

Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil. Foto: Paw Gosmer

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn. Foto: Paw Gosmer

Blev latterliggjort

Hvad skal de kvinder nu blande sig for?

Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed udelukkende bestående af kvinder.

- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.

Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.

Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.

- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.

To af de 36 Black Mamba-kvinder. Foto: Paw Gosmer

Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.

- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.

Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.

Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?

- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.

Elefanterne hører til i Afrika

Paw Gosmer

Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.

Hvem Ka' - kvinderne

Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.

Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.

- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.

Foto: Paw Gosmer

Synlighed og fastholdelse er nøglen

Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.

- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.

To former for krybskytteri

  1. Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.

  2. Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.

Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.

- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.

Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.

Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.

- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.

Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.

- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.

Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.


Nordjysk virksomhed opkøbt for kæmpe millionbeløb

Foto: Pressebillede

Foventningen er, at der nu skal hyres flere medarbejdere.

Gulvvirksomheden Timberman er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman, der har hovedsæde i Hadsund, i en pressemeddelelse.

Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos. Volati har en årlig omsætning på 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til knap fem milliarder danske kroner.

Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned, hvor Timberman bliver en del af Volatis datterselskab Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.

Ingen af parterne vil oplyse det nøjagtige beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.

Medarbejdere har intet at frygte

- Vi har haft en flot vækst de seneste tretten år under ejerskabet af Amorim Cork Flooring, og vi har efterhånden indtaget en position, der gør os klar til næste niveau. Det får vi nu mulighed for med en stor og vidtforgrenet majoritetsejer i Volati, siger administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, som fortsætter i sin nuværende stilling.

Timberman kunne i foråret udvide deres aktiviteter i Sverige, og det gav derfor mening for virksomheden at komme på svenske hænder.

Ifølge Mogens Fisker ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.

Timberman er landets førende af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl.